Museets aktiviteter og foredrag 2004

Indbydelse

Strandingsmuseum St. George har hermed den glæde at åbne en særudstilling med temaet "Thorsmindes Indsejling Før og Nu".

De indbydes herved med ledsager til åbningsreception af udstillingen fredag d. 2. juli kl. 16.00 - 18.00 på Strandingsmuseum St. George.

Udstillingen åbnes af Direktør Jesper Holt Jensen, Kystdirektoratet. Museet vil være vært for et let traktement.

I de sidste måneder har det naturligvis ikke undgået nogens opmærksomhed, at der er gang i anlægsarbejde ved Thorsminde havneindsejling. Og som afløser for Poul Rytter udstillingen har det derfor været oplagt og naturligt at lave en ny særudstilling med og om Thorsminde indsejlings historie.
Udstillingen kommer til at hedde "Thorsmindes Indsejling Før og Nu". Der arbejdes ud fra følgende fire overskrifter: Thorsmindes indsejling gennem tiden , - Det nye moler projekt og byggeri, - Den farlige indsejling og ulykker, - Sandpumpere og oprensningen i indsejlingen.. En sådan udstilling kræver meget arbejde, men museet er begunstiget af aktive, lokale kræfter i Strandingsmuseets Venneforening, der lægger et stort arbejde i denne udstilling. Mange lokale bakker op om udstillingen og bidrager med fotos, avisudklip og erindringer fra forgangne hændelser. Ligesom Rigsarkivet, Kystdirektoratet, Thorsminde Havn og Redningsvæsnet har vist stor velvillighed med udlån af materiale. Vi glæder os alle til resultatet.

Med venlig hilsen

Lars Froberg Mortensen Afdelingsleder / museumsinspektør