Poul Rytter 1895-1965

Den ændrede særudstilling

om Poul Rytter og hans værker blev indviet den 4. april 2004.

Til nyferniseringen var der ca. 175 gæster, og den nye udstilling er også modtaget med glæde af alle. Der er tale om en omfattende udstilling af portrætter, blomstermalerier, religiøse malerier og flere andre fine værker med bl.a. pastelkridt, som han arbejdede en del med efter ca. 1950.

Hans allersidste maleri, der forestiller Jesu nedtagelsen af korset, er også med.

De religiøse billeder vil kun være udstillet i påsken, og de afløses derefter af andre motiver.

Vi ønsker at takke alle de private udlånere, som med deres opbakning har gjort udstillingen mulig. Vi ønsker også at takke både Ringkøbing Amt og Ringkjøbing Landbobank for god økonomisk støtte til udstillingen.

Den kendte kunstner Paul Cederdorff har også været kunstnerisk konsulent på denne del af udstillingen og har aktivt udført et meget stort arbejde på udstillingen. Han står for billedophængningen og fremstillingen af katalog og plakater. Han udstiller også selv nogle fine bronzefigurer.

Det er hensigten fortsat at gøre udstillingen dynamisk ved at udskifte værkerne med visse mellemrum. Desuden vil der komme flere sideløbende arrangementer med udgangspunkt i særudstillingen. De vil blive annonceret under menupunktet 'Arrangementer'.

Det er så afgjort en udstilling, som er et besøg værd, og da man samtidig har mulighed for at se museets flotte samling af fund fra "St.George", er det et oplagt mål for enhver, som søger en god oplevelse.

Et oplagt mål for en selskabsudflugt.

For meget fyldigere oplysninger om Poul Rytter besøg venligst www.rytter.net

For meget fyldigere oplysninger om Paul Cederdorff besøg venligst www.cederdorff.dk

Udstillingen kan kontaktes enten direkte til museet eller med e-mail til
'udstillingen(snabel-a)rytter.net'
- den underlige skrivemåde skal forhindre automatisk scanning af adressen.