Beretning for 2008 – fremlagt på Strandingsmuseets Venners generalforsamling den 18

Beretning for 2008 – fremlagt på Strandingsmuseets Venners generalforsamling den 18. marts 2009

ved Formand Poul A. Christensen

Konstituering.

Efter generalforsamlingen sidste år konstituerede bestyrelsen sig med Bitten, som sekretær, Gert, som kasserer og undertegnede som formand.

Årets aktiviteter.

I 2008 har vi haft følgende foredragsaftener:

- Den 25.01.08 var der orientering om den gode drik rom med efterfølgende smagning på udsøgte varer.

- Den 26. 02. 08 var der foredrag om Havhingstens tur fra Roskilde til Dublin. Et særdeles godt og indholdsrigt foredrag med op til 100 deltagere.

- Den 24.04.08. Foredrag om 1. Verdenskrig – intet nyt fra Vestfronten. Et godt og berigende foredrag i tråd med museets udbygningsplaner.

- Den 23.09.08. Foredrag om, hvad gemmer rigsarkivet om St. George og Defence. Vi blev her gjort bekendt med meget om historien vedrørende de to skibe, som ellers ikke var kendt.

- Den 9.10.08 var det Trankebar – før og nu, der stod på programmet. En fortælling om er stykke dansk historie m.v. og, hvordan foreningen bag Trankebar stadig arbejder i den tidligere koloni på den Indiske østkyst.

- Den 26.11.08 var det så anden del af historien om Havhingsten vi havde fornøjelse af. Luise Kæmpe Henriksen fortalte igen med stor sikkerhed og glimt i øjet om tilbageturen fra Dublin til Roskilde. Forårets arrangement må have gjort så stort et indtryk på deltagerne at de havde fortalt videre om det, for til dette arrangement var der langt over 100 deltagere.

Øvrige aktiviteter.

- Der har også i 2008 været arbejdet meget med aktiviteterne dækkeservietter og øl – vores special øl, St. George Brew, herunder eventuel eksport af artiklen til England. Desværre har vort bryggeri måttet lukke, så der foregår overvejelser vedrørende den fortsatte fremstilling af dette gode produkt.

- Vi har fået lavet en sponsor tavle i foyen, hvorpå vore gode sponsorer kan få den rigtige opmærksomhed. I 2008 har vi heldigvis også fået Plumrose, som en efterhånden storsponsor. Firmaet støtter os direkte økonomisk og leverer skinker til vore foredragsaftener, så deltagerne også i pauserne får noget inden bords. Det pynter godt på foredragsaftenerne – og deltagerne.

- Vi har fået lavet en ”stand”, så vi kan deltage ved diverse arrangementer, hvor vi præsenterer foreningen og sælger dens merchandise. Vi har indtil videre deltaget ved Fjordens Dag her i Thorsminde og under Holstebro Kulturuge, også her i Thorsminde.

- Vi har korresponderet med Holstebro kommune om bedre skiltning fra Ulfborg, Husby til Strandingsmuseet i Thorsminde. Beklageligvis uden resultat. Offentlige myndigheder er ikke sådan at danse med. De har jo deres regler og bestemmelser at skulle følge til punkt og prikke.

- Vi har bevilget penge til at museet har kunnet indgå i en video, produceret af Turistgruppen Vestjylland. Videoen sendes til alle danske og udenlandske personer, der lejer feriebolig i det vestjyske.

- Vi har sponsoreret en opvaskemaskine til museet.

- Endelig afholdt vi den 14.12.08 den årlige mindehøjtidelighed for de omkomne fra S. Georg og Defence med efterfølgende sammenkomst her på museet.

Monument og mindepark for Jyllandsslaget.

Gennem flere år har der i bestyrelsen været drøftet muligheden for at gøre noget for Jyllandsslaget – Verdenshistoriens største søslag. Slaget fandt jo sted her ud for kysten ved Thorsminde den 31. maj 1916, altså i 2016 for hundrede år siden. Det var kampene mellem den tyske Højsøflåde og den britiske storflåde, Grand Fleet. 250 krigsskibe tørnede sammen, og da dagen var omme, var der sænket 25 krigsskibe med tab af over 9.000 menneskeliv! Til sammenligning mistede godt 2000 personer livet ved japanernes angreb på Pearl Harbour på Hawaii under 2. Verdenskrig. Her er der etableret et stort monument, USS Arizona Memorial, der årligt besøges af flere hundrede tusinde personer.

I begyndelsen af 2008 tog Gert initiativ til at få etableret en arbejdsgruppe til at behandle emnet. Arbejdsgruppen har bestået af Paul Cederdorff, vores æresmedlem, arkitekt Aage Schmidt Christensen, der har udformet en pyramide, der har været en del af udgangspunktet for monumentet. Pyramiden blev i sin tid skabt som et forslag dengang Strandingsmuseet skulle bygges. Det er nu kommet til ære og værdighed.

Arbejdsgruppen har endvidere bestået af Bent Anthonisen, historikeren med mange jern i ilden, og som også altid har været parat når noget kunne og skulle gøres i forbindelse med Strandingsmuseet. Øvrige deltagere har været advokat Pernille Bloch, Holstebro, Dorthe Storper, tidligere turistchef i Holstebro og nu Holstebro kommune, og sidst har Gert og jeg deltaget i arbejdet.

Fra starten af har arbejdsgruppen arbejdet ud fra, at projektet kan realiseres større eller mindre afhængig af de midler, der kan skaffes til projektet. Arbejdet har resulteret i en rapport om monument og mindepark for Verdenshistoriens største søslag – Jyllandsslaget. Rapporten indeholder forslag til monument, pyramiden, og mindepark omkring denne på arealet nord for Strandingsmuseet.

Pyramiden er tænkt med en placering midt i arealet, godt nok et meget stærkt fredet areal, men vi følte i arbejdsgruppen at ideen var så god, særpræget og visionær for området med et udseende, der ville passe fint ind i klitrækkerne.

Bestyrelsen godkendte rapporten på sit møde den 10. november 2008, hvorefter der skulle etableres en selvejende institution til at forestå projektet, bestående af en bestyrelse på syv medlemmer, hvoraf 5 udpeges af Strandingsmuseets Venners bestyrelse, og 2 udpeges af Holstebro kommune.

På nuværende tidspunkt er advokat Pernille Bloch, Gert og undertegnede udpeget af bestyrelsen. Institutionen etableres med en startkapital på 50.000 kr. – en testamentarisk gave.

Efterfølgende er rapporten blevet særdeles godt modtaget alle de steder, hvortil den er sendt og/eller præsenteret. Vi har fra Kystdirektoratet fået tilbagemelding om, at vi kan leje arealet, til det ønskede formål.

I november tilskrev vi en række notabiliteter i sagen. Vi har fået positive tilbagemeldinger fra både den tyske og den britiske ambassadør. Begge har gjort rapporten bekendt for relevante myndigheder i deres hjemland, og den britiske ambassadør vil besøge os i marts eller april i år – med børnene, som han med hånden har tilføjet i brevet.

Vi har skrevet til forsvarsminister Søren Gade om sagen i november, men har endnu ikke modtaget svar, på trods af adskillige telefoniske rykkere. Vi må håbe, at dette er positivt for projektet. Vi har skrevet til Region Midt i sagen, hvorfra man har forhørt sig om muligheder for EU-støtte til projektet. Vi har skrevet til Holstebro Byråd, ved borgmesteren, om sagen. Holstebro kommune arbejder meget positivt og seriøst med projektet, herunder udarbejdelse af det fornødne plangrundlag.

Kommunen har således holdt møde med Miljøcenter Ringkøbing og Miljøcenter Aarhus, der hver sidder på sit område om fredningsbestemmelser vedrørende arealet for monumentet og mindeparken. Inden da havde vi skrevet til Miljøcenter Ringkøbing for at opnå dispensation fra fredningsbestemmelserne m.v.

Jeg har telefonisk talt med Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdelingen og foreningens centrale sekretariat. Danmarks Naturfredningsforening har været meget positive at drøfte sagen med, og foreningen har ingen negative bemærkninger til projektet, og har heldigvis meddelt at kunne se både det nationale og internationale perspektiv i sagen.

Fra den lokale aktionsgruppe, LAG, er der stillet midler til rådighed, således at Cowi Consult og A2 arkitekterne har kunnet arbejde videre med projektet. Dette har resulteret i en ny rapport om projektet, der skal anvendes til at ansøge om midler til det egentlige arkitekt og ingeniørarbejde – i størrelsesordenen omkring ½ mio. kr.

På det seneste har vi så modtaget tilbagemelding fra Miljøcenter Ringkøbing om, at vi ikke kan få den fornødne dispensation til at placere monumentet som ønsket, men kun kan forvente godkendelse af mindeparken på det ønskede areal. Til gengæld kan det areal, som Strandingsmuseet er placeret på, som er godkendt overflyttet til byzone, og som nu er opgjort betydeligt større, særligt mod nord, i forhold til det hidtil antagende, benyttes til monumentet.

Den 10. marts har arbejdsgruppen holdt møde, hvor resultatet blev, at vi arbejder videre med projektet indeholdende tre elementer nemlig , mindepark, velkomstbygning/oplevelsesfunktioner, på det godkendte areal, og pyramiden.

Holstebro Museums bestyrelse.

Det kommer til at fylde meget i min beretning. For helhedens og forståelsens skyld kan jeg desværre ikke gøre det kortere!

I 2008 har foreningens repræsentanter i Holstebro Museums bestyrelse også været Bitten, Gert og undertegnede. For et år siden, samme sted, sagde jeg i min beretning for 2007, at det var to kulturer, der var mødtes, og som skulle lære hinanden at kende og arbejde sammen.

Der findes flere former for bestyrelser og deres arbejde – spændende fra en ”kaffeklub” til en professionel bestyrelse. I Holstebro Museums bestyrelse vil jeg tillade mig at dele bestyrelsen i to grupper. Den ene gruppe bestående af de hidtidige medlemmer af bestyrelsen, og den anden gruppe bestående af Bitten, Gert og jeg.

Den først nævnte gruppe har nok væsentligst arbejdet efter modellen, at møde op til kaffe-mik, få en alen lang orientering af direktøren om, hvad der er passeret siden sidst, hvorefter formanden har kunnet afslutte mødet, hvor alle har haft et par dejlige timer sammen, for derefter at kunne tage hjem, beriget og lykkelig over al den betydning deres deltagelse har haft. Man har jo så også den glæde, at kunne skrive i sit CV, og på sit visitkort, at man er medlem af en bestyrelse, der træffer mange betydende beslutninger til gavn for virksomheden og samfundet.

Jeg vil udtrykke det på den måde, at det nok har været et større chok, der ikke er behandlet, for ”den gamle gruppe”, at møde ikke ligesindede, men folk med en helt helt anden indfaldsvinkel til bestyrelsesarbejde. Som formanden flere gange har givet udtryk for, er vi andre slet ikke indstillet på den form for bestyrelsesarbejde, som I vil!

Det fremgår vel tydeligt af følgende bemærkning i forbindelse med, at vi havde fremlagt et forslag til, hvordan bestyrelsen kunne gøre sig gældende med hensyn til fremtiden. Under fremlæggelsen blev vi pludselig afbrudt, idet der – af en vis person - blev givet udtryk for, ”at det skulle bestyrelsen overhovedet ikke blande sig i. Det var direktøren og personalet, der fastlagde dette”. Aldrig har jeg oplevet noget lignende. Hverken formanden eller ”de andre” bestyrelsesmedlemmer greb ind eller havde kommentarer overhovedet til udmeldingen. Udmeldingen er senere blevet taget frem adskillelige gange uden bemærkninger hertil fra ”de andre” bestyrelsesmedlemmers side.

Efter vores generalforsamling sidste år havde Dagbladet Holstebro-Struer dagen efter - efter telefonisk henvendelse til undertegnede om generalforsamlingens forløb – på forsiden af avisen en stort opsat artikel under overskriften: ”Museum bliver kanon”. Inde i bladet var der en større beskrivelse om udbygningen af museet og noget historie.

Efterfølgende blev jeg – af formanden for Holstebro Museums bestyrelse indkaldt til møde med denne og direktøren med henblik på en drøftelse af, hvem der kan udtale sig om projekter samt have kontakt til fonde m.v., jfr. Dagbladets beskrivelse. Nogle vil kalde et sådant møde for ”en kammeratlig samtale”. Jeg meddelte tilbage, at jeg ikke kunne se, at der var noget, der ikke kunne drøftes af hele bestyrelsen. På bestyrelsesmødet blev jeg klandret for mine handlinger, og fik at vide, at det kun var formanden og direktøren, der måtte/kunne udtale sig om noget, der vedrører Holstebro Museum.

Hertil kunne jeg blot sige NÅ, idet Holstebro Museum bestemt ikke skulle blande sig i, hvad jeg skulle sige på vores generalforsamling. Jeg stod alene til ansvar overfor foreningens medlemmer. I den forbindelse har formanden flere gange udtalt, at vi jo her ikke har noget ”berufsverbot”. Jeg nævner det blot!

Med hensyn til kontakt til en fond, er det et af vore bestyrelsesmedlemmer, der kender fondsdirektøren privat og derfor naturligvis har en god kontakt. Det er heller ikke acceptabelt med sådanne kontakter. Det er kun direktøren, der må have sådanne kontakter!

Vi er blevet nedgjort, sat på plads, har, som en har givet udtryk for, fået en lodret ordre om at tie, vi er blevet udskældt, kaldt rådne æg, uforskammede og meget mere af den kaliber, fordi vi blot har troet, at vi dog vidste lidt om Strandingsmuseum St. George.

Så snart vi har prøvet, og det gælder os alle tre, at fremkomme med tanker og ideer om den fremtidige museumsvirksomhed i kommunen, herunder med baggrund i blandt andet det vi troede bundede i et vist kendskab til Strandingsmuseet, er vi – med ord som lige nævnt – blevet affærdiget. Det var dem og direktøren, der vidste bedst!

En så enestående viden om Strandingsmuseet og marinarkæologi er der blevet udvist fra ”deres” side, gennem det intet at vide, ville eller kunne gøre for sagen, at jeg tror, at alle der kunne have overværet vore drøftelser ville have slået korsets tegn for sig!

--------------

Ud over at vi er blevet skældt ud på det skammeligste med direkte personangreb, er et møde blevet afbrudt på grund af vor uforskammede viden, ideer og tanker om Strandingsmuseet. Vi er blevet truet af et bestyrelsesmedlem. Et bestyrelsesmedlem var inde som vikar i tre måneder. I den tid kunne vedkommende deltage i tre møder, men deltog i halvandet møde. Vedkommende berigede os med en så stor viden om museumsvirksomhed, og sendte mails rundt til Gud og hver mand om, at han var vidende om, at Gert og jeg også før overdragelsen af Strandingsmuseet til Holstebro kommune/Holstebro Museum havde været umulige at samarbejde med.

Jeg følte mig nødsaget til at meddele tilbage til vedkommende, at jeg aldrig havde været medlem af Ringkøbing Museums bestyrelse, at jeg først var indtrådt i Strandingsmuseets bestyrelse i forbindelse med overgangen til Holstebro Museum, og at jeg i de foregående fire år, ikke har haft nogen berøringsflade til Strandingsmuseet eller Strandingsmuseets Venner ud over at betale kontingent til foreningen. Jeg anmodede vedkommende om at tilbagekalde disse udokumenterede påstande.. Dette er ikke sket, blot en tilbagemelding om, ”lad os nu komme videre, for dette her tjener ikke noget formål”.

Jeg har forelagt sagen for en advokat, der blot rystede på hovedet, og gav udtryk for: ”Lad være, vedkommende skal jo selv kunne forstå, hvad man bringer sig ud i, når man fremfører sådanne injurierende udtalelser. Jeg anser det derfor for nyttesløst at gør noget i denne sag. Sådan!

Vi er blevet forelagt, om Bitten, Gert og jeg var de rette til at repræsentere Strandingsmuseets Venner i Holstebro Museums bestyrelse, hvilket man mente burde forelægges for foreningens medlemmer.

Dette gøres hermed, og vi ser alle gerne en tilbagemelding herom efter min beretning. Vi er naturligvis rede til uddybende svar på grundlag af spørgsmål vedrørende emnet.

Hvad vi alligevel har opnået.

Jeg skal gøre det kort, men det er, at Bitten gennem sit store og utrættelige arbejde vedrørende Strandingsmuseets økonomi, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer – og forhåbentlig også direktøren - efterhånden ikke længere kan afvise, at overdragelsen af Strandingsmuseet til Holstebro Museum, har kostet - ikke Holstebro Museum – men Strandingsmuseet en manglende årlig indtægt på 283.000 kr., for årene 2007,2008 og 2009 i alt 849.000 kr., og vi har ingen garanti for, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt, at beløbet kommer med i budgettet for 2010 og fremover! Den manglende indtægt viser sig ved blandt andet en sørgelig tilstand for vort museum samt manglende muligheder for at markedsføre institutionen m. v.

Jeg skal også nævne, at vi for knap et år siden skulle godkende budgettet for 2009 for hele Holstebro Museums virksomhed. Vi tre musketerer kunne ikke tiltræde budgetforslaget på det foreliggende grundlag. Dette fordi vi fandt alt for mange manglende oplysninger til at kunne sige god for budgettet, Som et eksempel: End ikke en personaleoversigt kunne vi få. De øvrige medlemmer af bestyrelsen lod sig nøje med intet og fandt, at vi var kværulanter, og kun ude på at skabe mistillid til formanden og direktøren.

Vi fik allernådigst ført vores mindretalsudtalelse til protokol. Et par måneder senere havde Gert og jeg et møde med formanden, hvor jeg for en sikkerheds skyld gjorde formanden opmærksom på, at vores mindretalsudtalelse jo skulle sendes med til hovedtilskudsyderen, Holstebro kommune, og at jeg ville få besked, såfremt den ikke kom med. Vores udtalelse kom ikke med, og vi anmodede derfor om afholdelse af et ekstraordinært bestyrelsesmøde om sagen.

På mødet blev det læst og påtalt os igen, at vi alene var ude på at skabe mistillid til formanden og direktøren, og at det var uforskammet at få indkaldt til et bestyrelsesmøde om en sådan bagatel. Vedkommende var kørt helt fra Sønderjylland til Holstebro for at fremføre denne bemærkning. Det taler vist for sig selv! Det seneste er, at sagen ligger hos Folketingets ombudsmand.

Når jeg er ved ordet budget, vil jeg for god ordens skyld nævne, at budgetopfølgning for de andre ikke er en by i Rusland, som man plejer at sige, nej vi skal til det yderste af Sibirien, Vlodivostok, for at ramme deres opfattelse af dette emne. I 2008 har vi ikke set noget siden opfølgningen efter første halvår, og dette omfattede alene en opgørelse over afholdte udgifter, uden kommentarer af betydning, og en kolonne under afvigelse, der var ens med de afholdte udgifter!

En af formandens foretrukne replikker er, at sådan har vi gjort i de sidste 15 år – altså ved Holstebro kommune - underforstået, at vi, der naturligvis ikke ved noget om noget, naturligvis ikke skal komme med tanker og ideer til de meget vidende personer fra storstaden Holstebro, der jo i deres hidtidige virke har lært alt, hvad læres kan!

Udbygning af Strandingsmuseet.

Vi er fortsat under overskriften Holstebro Museums bestyrelse. Her har vi igen også måttet tåle ikke så lidt. Vores uvidenhed er til stadighed blevet fremdraget på barskeste vis – af de kloge hoveder, altid uden at formanden har grebet ind over for sine og især direktørens loyale sympatisører, og bedt dem om at tale blot et tåleligt sprog – og ikke et sprog på værtshusniveau, hvor vi har gjort det klart, at vores uddannelse og erfaringer ikke rækker!

På et tidspunkt følte formanden sig tilskyndet til at bede Gert om at udarbejde et forslag til udstilling, indhold m.v., i de nye udstillingsbygninger, hvilket Gert naturligvis gjorde. Det er et meget forment forslag, der her er udarbejdet på grundlag af vore tanker om udvidelsen. Alligevel er det – som alt andet, der kommer fra os – søgt glemt, udskudt og/eller saboteret. Vi må til gengæld høre på lange fremførte tanker og ideer, som intet har med Strandingsmuseets interesser at gøre.

Det har været en meget lang kamp for at nå mod det rette mål for udvidelsen af Strandingsmuseet. Nu er vi der, hvor vi har måttet og kan tilslutte os projektet med senere ændringer. Efter beretningen vil jeg vise et par PLANCHER over udbygningen, og Gert vil fortælle om de gjorte tanker om udstillingen m.v. Vi vil først gøre det efter beretningen, idet I er nødsaget til at få det hele i en sammenhæng.

Jeg kan nævne, at vi har et velrenommeret indretningsfirma for museumsvirksomhed med i projektet. Gerts notat om udstillinger m.v. er udleveret til firmaet. De heri gjorte tanker vidner jo om stor viden om marinarkæologi og Strandingsmuseet, en viden, som ville være ønskelig hos andre, der vil gøre deres indflydelse gældende.

Ud over bestyrelsesmøderne har en, to, tre af os haft flere møder om museumsvirksomheden, først med direktøren, så med formanden og senest med formanden for Holstebro kommunes kultur og fritidsudvalg, og direktøren for samme område. Drøftelserne har vedrørt så godt som det samme: Samarbejde, Strandingsmuseet og udbygningsplaner m.v.

Personlig har jeg haft møde med formanden for Holstebro Museums bestyrelse senest den 10. december 2008, hvor vi skulle aftale samarbejde m.v. fremover. Mødet gik godt, og der blev opstillet en række punkter til opfyldelse, som vi var blevet enige om. Jeg følte mig godt tilpas efter mødet.

Efterfølgende er kun ét af punkterne delvist gennemført, nemlig at jeg – efter formandens eget forslag – fremover skulle deltage ved udarbejdelse af dagsordener for bestyrelsesmøderne. Jeg regnede med, som noget naturligt, at vi skulle sætte os sammen og gå sagerne igennem, men det foregår på den måde, at jeg telefonisk eller pr. mail bliver gjort bekendt med, hvad formanden og direktøren har aftalt, og bliver spurgt af formanden, om jeg er enig eller har bemærkninger. Jeg ser ikke de bilag, der skal udsendes sammen med dagsordenen.

Formen giver naturligvis anledning til ændringer og tilføjelser fra min side gennem telefonen, som trods alt nok ikke lige er det bedste kommunikationsmiddel i sådant et tilfælde.

Jeg føler hver gang, at man, men det er vel selvfølgelig ikke underligt, nok ikke ønsker at være i stue med mig, mere end det der absolut er nødvendigt efter Vedtægterne for Holstebro Museum.

Når dagsordenen er sendt ud giver det anledning til selvsagsbehandling af visse punkter for at opnå et acceptabelt beslutningsgrundlag, men mine oplysninger kan ikke tages til følge, selvom jeg i flere tilfælde kan henvise til blandt andet kilder i den kommunale administration. Vi må altså ikke gøre noget, det må vi altså ikke, for så er det jo kritik af direktøren, og det ”mås” man ikke! Kritisere eller blot stille spørgsmål, det må vi ikke, for så er den gal igen i Laksegade.

På baggrund af de værende forhold havde formanden og jeg et møde den 23. december med formanden for kommunens kultur og fritidsudvalg og direktøren for området med henblik på en drøftelse af den tilspidsede situation. Konklusionen blev alene, ja alene, at formanden for museets bestyrelse og jeg skulle tage en drøftelse med direktøren for museet. Mødet er ikke afholdt, og kan i givet fald derfor først indgå i en beretning for 2009, men jeg kan vel efter min beretning tillade mig at tale. Jeg skal nævne her, at formanden for museets bestyrelse udmeldte på mødet, at efter hans opfattelse ville det bedste være, at de to museer blev skilt i hver sin enhed, idet han var af den overbevisning, at der var hændt så meget, at han ikke troede på et fornuftigt samarbejde fremover. Her kunne jeg naturligvis kun være enig med formanden. Vi har dog ingen tilbagemelding fået på udmeldingen.

Jeg skrev efter mødet et referat, sådan som jeg oplevede mødet, hvori jeg blandt andet skrev, på baggrund af mødet, sager og udtalelser i pressen og andre forhold – dum som jeg jo er - at kommunen var 20 år bagefter med hensyn til, hvorledes en offentlig administration/forvaltning burde gebærde sig i dag. Jeg har dog ikke fået nogen tilbagemeldinger på referatet. Det er formentlig med en rysten på hovedet gået direkte i papirkurven, men nok alligevel ikke glemt!

I slutningen af 2008 udarbejdede Gert et notat om alle de mangler, fejl og manipulationer m.v., der er begået mod Strandingsmuseet og os. Alt er dokumenteret til mindste detalje. Jeg omtalte blandt andet dette notat på det foran nævnte møde mellem de to herrer repræsenterende Holstebro kommune, formanden for Holstebro Museum, der tillige er kommunal embedsmand, og jeg selv. Der var ingen interesse i at se eller høre noget om indholdet endsige at få notatet udleveret.

Efter mødet sendte Gert så notatet til de to herrer, formanden og nogle bestyrelsesmedlemmer. Efter nytår blev Gert ringet op om et møde. Eftersom det videre er passeret i 2009 vil jeg ikke komme ind på det her, men jeg er sikker på, at Gert gerne vil omtale det nærmere efter min beretning.

En sidste ting jeg vil omtale er, at der den 15. februar 2008 var blevet fastlagt et møde mellem bestyrelserne for Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Museum, hvor vi blandt andet skulle drøfte gensidig fri adgang til hinandens museer. Mødet er – nu mere end et år efter – ikke afholdt. Der har ellers været berammet flere datoer for mødet efter 15. februar 2008, men er blevet aflyst af forskellige årsager. Eksempelvis blev et møde aflyst, fordi de to direktører i deres kalender ikke kunne finde plads til ”et formøde”. Jeg håber på, at mødets resultater kan komme til at indgå i beretningen for 2009. Man må jo væbne sig med tålmodighed, for dette er museumsverdenen nogle steder, når man kommer tæt på!

Jeg kan sige Jer, at jeg under ingen omstændigheder har overdrevet, og at jeg kan stå ved hvert et ord af det sagte.

Til os tre musketerers simple forsvar vil jeg blot sige, at vi føler, at vi til hver en tid og i hver en situation har gjort, som vi har, for at tjene helhedens og museets interesser. ”De andre” mener helt givet det stik modsatte!

Dette var – faktisk i korte træk – ordene om arbejdet i og om Holstebro Museums bestyrelse i 2008.

Jeg vil henlede opmærksomheden på, at jeg på et senere punkt på dagsordenen er på valg til vores bestyrelse og dermed også Holstebro Museums bestyrelse. Her kan man så slå til, såfremt man mener, at jeg ikke tjener Strandingsmuseets og Strandingsmuseets Venners interesser. Jeg viger gerne sædet for en anden, eller såfremt man mener, at der skal føres en anden linje fra foreningens side!

Marinarkæologi.

Jeg vil nævne, at Strandingsmuseum St. George for nogle år siden på en international konference i Southampton for historikere, forskere og marinarkæologer blev udpeget som stedet for formidling mv. vedrørende 1. Verdenskrig, herunder Jyllandsslaget.

I øvrigt bør handsken tages op, således at vi kan få et rigtigt marinarkæologisk forskningscenter her på Strandingsmuseet. Der er jo mange både private og offentlige midler, der kan skaffes til noget sådant. Det er vel egentlig bare at klø på for beslutningstagere i vor kommune, såfremt man ønsker noget fremadrettet og komme på verdenskortet, hvilket man vil komme med et sådant forskningscenter!

Afslutning.

Heldigvis, men også naturligvis, har vi i vores bestyrelse haft et forbilledligt samarbejde, som jeg kunne unde den bestyrelse, som vi er repræsenteret i og afhængig af!

Tak til mine kollegaer i bestyrelsen for et særdeles godt samarbejde, for initiativer, gode tanker og ideer samt arbejdsvilje for Strandingsmuseet og foreningen, der efter min opfattelse har udmøntet sig i meget konstruktivt for den sag, vi skal arbejde for. Jeg håber og tror på, at det gode samarbejde kan fortsætte i den nye bestyrelse til gavn og glæde for vort museum.

Endelig skal der lyde en tak til museets personale for 2008. Uden dem havde der jo ikke været åben på museet, og dermed ingen entreindtægter, som vel efterhånden er det eneste, museet lever af i dag!