|
Strandingsmuseetsvenner
Programmet for efteråret 2008:
Hvad gemmer Rigsarkivet om St. George og Defence??? Magne Lund er i færd med at gennemstøve Rigsarkivet for dokumenter, breve, korrespondance m.m. vedrørende forliset af HMS St. George og HMS Defence. Den efterfølgende historie, hvor strandingsgods, udleveringen af krigsfanger og omkomne engelske officerer m.m., bliver organiseret mellem de relevante danske myndighedspersoner afspejler datidens normer, problemer og holdninger. Mange af dokumenter har ikke været gennemgået før, så Magne Lunds arbejde har allerede nu givet ny viden.
Trankebar - før og Nu I forbindelse med Strandingsmuseets særudstilling om den tidligere danske handelsstation Trankebar vil Karen Knudsen fortælle om hvad der er tilbage fra den danske periode i Trankebar, men også om sine oplevelser og indtryk af Trankebar før og efter Tsunamien. Trankebar blev voldsomt ramt under tsunamien den 26. december 2004. Omkring 800 mennesker omkom, og hytter, ejendele og de traditionelle katamaraner blev ødelagt, ligesom megen landbrugsjord blev ubrugelig, fordi salt fra det oversvømmende havvand ødelagde væksterne og jorden. Foreningen Trankebar hjælper med genopbygningen af Trankebar efter de voldsomme ødelæggelser.
"Havhingsten fra Glendalough" Venneforeningen havde Louise ude og fortælle om rejsen til Dublin med Havhingsten i februar. Denne gang vil hun fortælle om hjemrejsen fra Dublin til Roskilde, hvor sejlads i Nordsøen op langs den jyske vestkyst bliver en af udfordringerne.
Kransenedlæggelse med Mindestenen
Traditionen tro vil Venneforeningen igen i år mindes de druknede fra HMS St. George og HMS Defence og fra mange andre katastrofer på havet ved Mindestenen på Thorsminde Tangen.
|