|
Til Medlemmer af Strandingsmuseets Venneforening
INVITATION
Strandingsmuseum St. George inviterer med ledsager til åbning på museets nye særudstilling fredag d. 11 februar 2005 kl. 15.00 – 16.30. FABELDYR OG EVENTYR
Udstillingen åbnes af Borgmester Niels Kr. Jensen. Museet er vært ved et let traktement. Fra tidernes morgen og op til i dag og videre ud i fremtiden har og vil fabelvæsener og eventyr udgøre et frit univers, hvor ens egen fantasi, drømme og mareridt leves ud. Fabeldyr og eventyr har altid været brugt og bruges stadig til at fortælle om menneskelige karakterer, godt og ondt og samtidens værdier. Udstillingen "Fabeldyr og Eventyr" henvender sig til børn og barnlige sjæle. Træd ind i fantasiens verden og lad tankerne flyve – måske på Harry Potters turbokost - eller lad dig inspirere til en god bog, en film, et spil eller lav din egen magiske verden. Udstillingen kan ses frem til søndag d. 28. august 2005.
|